"10 dage til afrejse"-krise

Hey. 

Igår var en mærkelig dag. Emeli og jeg var begge til hver væres vores familie julefrokost og havde begge en dejlig anden juledag. Om aften var det så som, at jeg slet intet positivt kunne sige eller tænke om noget som helst. Hvad jeg kunne var, at finde alle de ting som jeg i hvert fald ikke ville kunne nå inden turen. Så som at få malaria piller, fordi... Fordi der var 10 dage til at vi skal rejse og jeg havde en krise. 

I min krise gjorde jeg det, der mærkeligt nok falder mest naturligt i en krisesitution - jeg fandt ikke nogen grund til min krise, men i stedet fandt jeg papir og blyant. Og bum, bum, bum. 3 lister, forskellige tusser og opgivende suk i lange baner, havde jeg en struktureret plan over hvad jeg manglede. Dette hjalp jo faktisk ikke - men kender I det ikke? Når man er nede, så hjælper en liste. Så har man styr på det. Kind of. Egentlig skulle jeg bare tro lidt på, at det skulle lykkes. 

For det gjorde det nemlig i dag. Det hele faldt for plads. Og jeg er så set fattgere, men det er ikke det vigtige. Jeg er ikke bagud :-)

God weekend. 

// Kathrine. 

13 DAGE TO GO: SPONSOR GAVE! CLINIQUE

Så er der kun 13 dage tilbage og det er desuden lige ved at være jul, så vi er slet ikke stresset!????! Men vi har fået klaret visum efter en meget besværlig tur – vi har også fået vores sponsor pakke fra CLINIQUE!

Nå men, det er åbenbart ikke lige til at få visum, og slet ikke 4 dage før jul… Så vi kørte af sted til Uganda’s ambassade i Hellerup for at få af vide at der var lukket.. Så mine forældre kører Kathrine hjem og vi kører til fisketorvet, hvorefter Kathrine får fat på dem igen og de så gerne vil lade os få visum samme dag! Så vi drøner tilbage til ambassaden og får det fixet! Jay!

 

Så har vi været så heldige og velsignet, at vi er blevet sponsoreret af Cliniqie. Vi har modtaget en masse produkter, som hjælper vores hud mod solen dernede og vi glæder os så meget til at prøve alle de lækre produkter! Vi vil komme med en detaljeret anmeldelse, når vi begynder at bruge af produkterne, men tjek Clinique ud, de har en masse lækre produkter, som er allergi testet og ikke parfumeret.

 

 

NY Moisture surge overnight, som fugter huden - 7 day scrub cream rinse-off formula, forbereder huden til at tage imod fugt - Superdefense SPF 20 age defense eye crème, Øjencreme med solfaktor- Superdefense SPF 25 age defense moisturizer , beskytter mod miljøet, fugtighedscreme med solfaktor - Repairwear intensive lip treatment, reparerer læberne - NY Repairwear laser focus smooths, restores, corrects , reparerer solskader -Even better skin tone correcting lotion SPF 20, oliefri, giver UVA og UVB beskyttelse, forbedrer hudens barrierer mod skadelige påvirkninger - Even better makeup SPF 15, foundation med solfaktor - Clinique Sun SPF 40 face cream, sol cream - Clinique Sun SPF 30 og 40 body cream - SPF 35 targeted protection stick - After sun rescue balm med aloe, afster sun - Even better dark spot correcting hand cream SPF 15, solfaktor til hænder - Liquid facial soap, rense skum.

Vi glæder os til at komme afsted! I må alle have en glædelig jul og et godt nytår!

 

 

 

5 dec. D-DAY 1 MÅNED

Håber alle har det godt og udnytter vejret, til at sidde indenfor og hyggeeeee. Vi har det så godt, er i julestemning, og vi kan slet ikke fatte der kun er 1 måned til, vi skal af sted! Selvfølgelig er vi møg spændte og glæder os helt vildt – MEN vi er også ret nervøse!

Det kræver jo en hel masse forberedelser, at tage et smut til Uganda, og en af de ting, man skal huske er at blive vaccineret. Vi har fået gul feber, meningitis, hepatitis B, kolera, tyfus og tuberkulose - så det jo super hyggeligt at have alle de antistoffer rundt i kroppen, men forhåbentlig tager vi ikke sygdommene med hjem til DK igen!

Vi skal også have en kur malaria piller, men ellers er vi godt dækket ind. Kathrine har fået de fleste i dag og har en masse battle-vaccine-wounds, hvorimod Emeli har fået alle, undtagen 1. Den værste af dem alle er nok tuberkulose vaccinen som giver en et lækkert sår, hvor der godt kan komme noget super lækkert væske ud, og det giver desuden et lille ar, bare så det bliver endnu bedre. Men, hvis det er det, der skal til – så må det jo bare være sådan. 

Men det er virkelig nu, det hele går op for os! Kathrine har haft travlt med at arbejde i Matas og Emeli med kørekort, så nu når arbejdet er blevet rutine og kørekortet er anskaffet, får man tid til alle de praktiske ting inden vi skal afsted. Vi har så meget vi gerne vil nå, og så mange mennesker vi gerne vil nå at se inden vi tager af sted. Vi skal rent faktisk af sted i 6 måneder, og vi har en masse forestillinger om, hvordan det kommer til at blive – men måske er det vigtigste bare, at lægge alle forestillingerne og forventningerne derhjemme, og leve i nuet.

Vil I have svært ved at tage af sted i længere tid fra familie og venner, og er det noget i har gjort før?

Pas godt på jer selv derude – bye bye! 

HVEM SKAL JEG REDDE VERDEN FOR?!

Så er vi igen igen.

Da vi havde besluttet os for, at tage ud og lave frivilligt arbejde, kunne man nemt tænke "så er der jo ikke mere at tage stilling til?" Men det var faktisk først nu, at det blev rigtig svært. Nemlig hvem skal vi give vores arbejdskraft til? Man kan nemt føle sig så betydningsfuld, og føle at man gør en forskel lige meget hvad og hvor man gør det. Men faktum er, at man skal være hurtigt ude og være klar over, hvad man kan og ikke kan. Og hvilket projekt der passer til dig. Samtidig skal du kunne tyde organisationernes projektbeskrivelser. For det er da den samme jungle, som at finde ud af hvilken forsikring du skal have! Øv... 

Man skal først tage stilling til hvad der betyder mest for en; prisen, arbejdsopgaverne, dansk kontakt, bo hos lokale, bo med andre frivillige, kultur osv. For os betyder det rigtig meget, at Carsten og Ruth (som har Child Care) er der under hele vores ophold. Så er der dansk kontakt indenfor rækkevidde hele tiden. 

Prisen var noget som Kathrine og jeg slet ikke var enige om i starten. Jeg var villig til at give hvad som helst. Hvor Kathrine stadig holdt meget fast i, at det jo altså var frivilligt arbejde. 

Priserne varierer meget for organisation til organisation. Det kan være alt fra 10.000 kr for 6 måneder til 50.000 for 3 måneder. Jo højere pris, jo større organisation og jo mere profit betaler dig. Derfor gik vi i gang med at skrive for og imod sedler, imens vi ringede rundt til alle organisationerne. Det kan altså betale sig ikke kun at kigge på den første side, google's søgning giver dig - men også side 2-3 (bare rolig det er ikke bortføringssiderne, det er side 6 og efter). 

Det er latterligt vigtig at være kritisk overfor organisationerne og spørge ind til projekterne og hvad man reelt må lave dernede. For det siger deres kringlede beskrivelse ikke nødvendigvis. Og til alle der gerne vil på noget sundheds- og eller medicinprojekt, så spids ørene: hos fx Projects Abroad (vi har snakket med dem) kan du komme ud på et hospital, men de kan ikke love hvad de afrikanske læger giver dig lov til! Vær kritisk overfor, hvor forsvarligt afarbejdsopgaverne er! Der er nemlig et stort marked for frivillige arbejdere, da der er så mange studerende tørster efter andre oplevelser. Alle vil gerne gøre en forskel og man kan blive helt desperat. Vi oplevede i hvert fald flere gange, hvor man blev helt frustreret indeni.  

Oveni at man skal finde den rette organisation og finde ud af hvem der lyver mindst - så er der "øvrige (skod) udgifter". Jeps, vi kan ikke komme uden om dem. Men alligevel er virkelig nemme at glemme. Til start have vi fx slet ikke tænkt på vaccinationer og visum. Undersøg hvilke vacciner de enkelte lande kræver og om du skal visum. Undgå at blive overrasket over ekstra udgifter! :-) 

Her har vi fortalt om, at vi tog til vejledning og brainstormede. Det samme gjorde vi imens vi undersøgte de forskellige organisationer. Vi skrev fordele og ulemper ned og ringede, så vi kunne få dem af- eller bekræftet. Det hjalp rigtig meget at være to. Men det gjorde også, at vi til tider var meget uenige. Heldigvis fandt vi Child Care, som har hele pakken for os. 

Vigtigst af alt (her kommer lige en kliché): følg dit hjerte.

Held og lykke til alle der tænker på frivilligt arbejde, og stil endelig spørgsmål i kommentarfeltet! 

LONG TIME NO SEE... ELLER NOGET?!

Hello.

Der gik lige lidt tid, før der kom et nyt indlæg. Ups. Vi har faktisk lavet noget. Vi har haft travlt, udfordret os selv og været i godt humør. 

Vi vil lige bruge det her indlæg på, at lege rigtige bloggere og derfor lave en "dagene der gik" på Instapigen, som vi kalder hende.. 

Vi havde aftalt et møde med Sjællandske, som er Næstved's lokalavis. Tjek den ud her.

Vi anede ikke, at dette ville være interviewet, så der var da også en fotograf som kunne fange min dårlige hårdag (yes!).

Vi glæder os til at se resultatet!

Sjællandske gav kaff'

Så var vi til Kulturnat i København, så fedt. Vi prøvede en elbil. Vildeste. Tur. Nogensinde. 

Vi smuttede også forbi Rigshospitalet og legede læger. 

Sad og fik et glas vino (jeps, voksne) på Studenterhuset. Hyggeligt sted!

Kunstudstilling i Bethesda. Panorama!

Emeli er vild med jazz og jeg ville gerne give det en chance. Vi blev dog noget af et chok, da vi sad på Jazzhouse og blev blæst om kuld. Anderledes, er nok det eneste passende ord. MEN, det skal der jo også være plads til! ;-)

Så kommer der lige en bonusinfo. Vi er kristne. Og vi valgte derfor, at stille os op i kirken og sige et par ord om Child Care og vores tur. Så selvtillidsboostende (den røde streg under ordet betyder helt klart, at det ord eksisterer)! 

HVORDAN DET HELE BEGYNDTE

Vi siger hej igen.

Ja, der er måske nogen der tænker: ”Hvorfor frivilligt rejse 6 måneder til Uganda??”

Men det har heller ikke altid været vores første tanke. Vi vil I de næste indlæg skrive lidt om hvordan det hele begyndte, og hvordan det har udviklet sig! 

The Circle of... alle vores forberedelser indtil nu!

Kathrine Urban

Jeg har faktisk slet ikke, været klar over at jeg skulle ud og rejse. Jo, jeg har altid rejst meget med min familie og elsker at opleve nye kulturer. Dog havde jeg en forestilling om hvordan min fremtid så ud. Jeg havde styr på det hele og skulle på Universitetet og læse til læge. Intet mindre kunne gøre det. Så blev jeg student og medicinstudiet kræver et umenneskeligt snit, som handler mere om at sortere fra end at få folk til - for ja, man kan godt have andre kompetencer end 12-taller. Jeg havde samtidig altid tænkt, at jeg på ingen måde skulle have et sabbatår. Spild af tid, tænkte jeg. Men jeg lod for første gang mig selv være i tvivl og gøre noget jeg kunne uden at det skulle bedømmes med karakterer eller hvordan jeg klarede mig i forhold til andre. Men endelig på hvad jeg kunne!

Emeli Kaltoft

Jeg har altid gerne ville rejse, efter jeg blev færdig med 3.g og det var 100% sikkert jeg skulle have et sabbatår. Jeg har altid gerne ville hjælpe folk og lave noget, hvor jeg virkelig kunne gøre en forskel. Jeg ville væk fra alt det velkendte og væk fra alle de forventninger i Danmark, hvor alle har en mening om, hvad man skal lave i sit sabbatår. Jeg følte det var nu eller aldrig, men jeg regnede dog med at rejse i langt færre måneder.  

Men det hele startede efter gymnasiet, hvor vi begge var usikre på vores fremtidige uddannelse, og hvad vi skulle gøre i sabbat året. Vi valgte derfor at tage til studievejledning sammen. Vi snakkede og snakkede med vejlederen og lavede nogle øvelser for at finde frem til essensen af, hvad vi kunne tænke os at lave i fremtiden og i sabbatåret. Vi lavede en brainstorm over: ”at hjælpe” og vi skulle herefter kommentere hinandens brainstorm. Det var så lærerigt og vi fandt endelig frem til hvad vi skulle – lave frivilligt arbejde i udlandet! 

Vi tog til vejledning, hvor vi brainstormede.. 

Og så begyndte det hele – vi begyndte at snakke mere sammen om, hvad det var vi ville, hvor vi ville henne, hvor meget vi ville give for det osv. – og vi var ret uenige i starten. Var prisen ligegyldig eller ej? Ville det være for ensartet at være med til ét projekt? Men vi var enige om, at der måtte være en organisation, som vi begge ville synes om, og som havde en god blanding af vores ønsker – og vigtigst af alt, der måtte være noget derude, hvor vi virkelig ville kunne gøre en forskel! Vores tur betyder ikke kun vi kan opdage nogle af de menneskelige kvaliteter og værdier, som gymnasiet ikke ligefrem satte pris på - vi kan rent faktisk gøre en forskel. Vi vil så meget med dette projekt og for første gang er der handling på vores ideer - ideer som vi vil snakke meget mere om i de næste indlæg!

LIDT OM AT SKRIVE MED SIG SELV OG CHILD CARE

Goddag. 

Er der nogen derude? Man kan godt føle sig lidt åndssvag, når man sidder og siger hej og alt muligt og ingen svarer. Dog kan vi da se, at bloggen er blevet set. Så hvis I har lyst til at kommentere, så please do. 

Vi har valgt, at vi i dette indlæg vil skrive lidt om Child Care DK, som er den organisation vi skal ned til. 

Child Care DK er stiftet af Carsten og Ruth, som er et kristent ægtepar. De har startet projektet Masaka, som ligger i Uganda. I Masaka har Child Care en mobilklinik, hvor de har en sygeplejerske/læge. Hun tager sig af børnene i området og på børnehjemmet - men hun tager også ud i på skoler i løbet af ugen og tilser børnene. Lidt fra Masaka ligger deres baby- og børnehjem. På de to hjem kan volontørerne især være med til blot at være der for børnene. Her er meningen selvfølgelig at, de børn uden forældre eller med forældre der ikke kan tage sig af deres børn, får bedre levevilkår. Udover det, har de også lavet projekter for at sætte afrikanere i arbejde. De har et fast personale af indfødte. De passer deres café, som hedder "Café Frikadellen", en craftshop og hjælper til i kirken. 

Følg Child Care på Facebook, hvor de også løbende skriver om deres projekter! 

Det vil altså sige, at de både har lavet projekter for at hjælpe dem i nød, men også med at hjælpe indfødte med et job og en hverdag. Vi synes personligt, at det er så fedt at der er nogen der starter projekter som disse. Endnu mere fedt, at vi og alle andre, kan komme ned og opleve det og give en hånd!

Sygeplejersken/lægen på deres mobile klinik.

Vi kunne rigtig godt tænke os (også) at gøre fra DIG, hvis du selv har været ude som volontør. :-) 

- give a hand - 

HALLO, HVEM ER "VI" EGENTLIG? #2

Hej. Jeg hedder Emeli Kaltoft og er 19 år gammel. Jeg dimitterede i sommers på Næstved Gymnasium, så glad for at være færdig! Ved ikke hvorfor man siger gymnasietiden er den fedeste tid, for mig har det været enormt stressende og til tider skuffende, MEN, hvor har jeg mødt nogle fantastiske veninder!

NÅ, jeg har så valgt at tage til Uganda i 6 måneder med min veninde, sjovt nok Kathrine. Jeg elsker at rejse, at bryde mine grænser fysisk og psykisk, og rigtig kliche-agtigt, elsker jeg at være noget for andre. Jeg er trygheds narkoman - det kan virke modsigende med at jeg elsker at bryde grænser – men når jeg stoler på sikkerheden og de mennesker omkring, så stoler jeg på dem 100%. Min familie er min base, så jeg er slet ikke i tvivl om, at det bliver rigtig hårdt at skulle tage af sted – men shit, hvor jeg tror det kommer til at give et helt andet perspektiv på livet!

Jeg har lige siden jeg var lille ville være læge (mine bamser blev opereret, skåret op osv) og har altid interesseret mig for menneske kroppen, medicin og behandligsarbejdet – hvilket er derfor jeg valgte bioteknologi-linjen på Næstved Gymnasium.

Jeg levede i fremtiden (så at sige) i min gymnasium tid, så nu er det på tide at leve i nuet!  SÅ lige nu gør jeg nogle af de ting jeg elsker! Jeg arbejder som omsorgshjælper (tilkaldevikar) på Røjleparken i Fensmark, hvor man skal skifte, made og være der for de fysisk handicappede. Jeg er i gang med at tage kørekort og min søster er lige flyttet til odense, så der er en del pendling frem og tilbage. OG så skal jeg jo rejse, hold da op, hvor jeg glæder mig, er mega spændt, bekymret, men så glad for vi gør det! Håber I vil  fortælle om nofilter til alle I kender!

HALLO, HVEM ER "VI" EGENTLIG? #1

Halløj igen, du. 

Jeps, vi har ikke droppet det hele endnu. Vi tænker, at vi skylder lige at introducere os selv. Derfor har vi valgt, at gøre det af to omgange - vi er nemlig to piger, der står bag bloggen (det håber vi, at I havde fanget, ellers så beklager vi!).

Hæng på, rul ned og se hvem den ene halvdel af nofilter er. 

Goddaws, mit navn er Kathrine og jeg er 18 eller lad os bare sige 19 år (det er jeg jo alligevel lige om lidt faktisk!). Pt arbejder jeg i SuperBrugsen og som tilkaldevikar på et handicapcenter. Jeg elsker udfordringer og værdsætter, at jeg kan få lov til at arbejde på sidst nævnte. Dog søger jeg faktisk rigtig meget et job fra nu og indtil vi tager afsted til Januar. Så, hvis du lige kender nogen, der kender nogen smarte mennesker - så skriv da endelig ;-) Jeg er meget åben! 

Måske I kan få lov, til at se et normalt billede også på et tidspunkt. 

Men det var lige et sidespring, ha ha. Tilbage til det vigtige. Mig. Jeg blev naturvidenskablig student (wow, tænk hvis jeg var lige så smart og klog, som det lyder (!)) i sommers og jeg er så latterligt glad for endelig at være fri. Det lyder groft og der har selvfølgelig også været gode ting ved min tid på gym. Nærmere forklaring følger!

Min mor er fra Uganda og for mig betyder det blot endnu mere, at det netop er det jeg skal være volontør i mit sabbatår. Jeg har altid rejst meget i min barndom og elsker derfor at opleve nye kulturer. Jeg elsker, elsker, ELSKER også at de tager en til sig, som var man familie. Der kunne vi godt lære en hel del. Da jeg var i Uganda i 2010 følte jeg mig så hjemme, og det var herligt at møde min familie. Jeg følte mig helt tom, da vi kom hjem til en dejlig (læs: øv vinter) i Januar og jeg var slet ikke mig selv i to uger. Og vi var altså kun afsted i tre uger! 

Jeg er en meget kreativ person og elsker, at der sker ting omkring mig. Og at jeg bliver behandlet som voksen og at folk tager mig seriøst. Jeg har mange idéer, men kan godt have svært ved altid at få dem udført. Jeg kan godt lide at hjælpe andre og sprede et smil eller ti. Jeg glæder mig enormt meget til, at komme væk fra Danmark og være en del af et projekt i Uganda; og gøre en forskel. Prioritere nogle andre ting højere. 

Jeg håber ikke, at det var alt for meget eller lidt eller underligt. Og uanset hvad, så håber jeg at du/I trods alt vil følge med på vores eventyr. Jeg tror på, at det bliver en uforglemmelig tur og life changing (international? that's me...), som jeg gerne vil dele med andre - som forhåbentlig kan bruge den til noget. Hvad? Det må du finde ud af, ha ha. 

ET PÆNT GODDAG OG EN LILLE BØN

Hej alle fantastiske mennesker.

Først og fremmest vil vi gerne sige, at vi faktisk er lidt på bar bund. Vi er slet ikke kendte med noget som helst der kommer i nærheden af blogging. Så hvis I lige lukker øjnene et kort sekund, tager en dyb indåndning og åbner øjnene uden fordomme. Så er vi klar. 

Vi er to piger. Emeli på 19 år og Kathrine på 18. Vi er begge blevet studenter i sommers 2013, hvor vi eeeeendelig slap ud af fængslet (jeps, det skal vi nok komme nærmere ind på). Vi er så lettede. Vi har brug for pusterum, andre boller på suppen og ikke mindst at kunne sætte livet i perspektiv i form af, at se at nogle andre ting er vigtigere end en lækker iPhone og et par Nike sneakers. Vi har derfor valgt, at blive volontører. Og igen, husk at passe på fordommene (vi laver sjov, eller gør vi?). Man kan måske tænke, "arbejde uden at få penge for det? Sikke noget pjat!" og ja, hvis det var nede i det lokale supermarked. MEN... Vi rejser til Uganda, faktisk helt præcist Masaka, hvor vi skal arbejde for Child Care DK. Vi vil senere også fortælle om organisationen. Vi håber selvfølgelig at vi får nogle læsere, som gider følge med I vores rejse. Ellers bliver det måske lidt akavet... MEN, vi skal arbejde på baby- og børnehjem, hvor vi har i sinde at medbrinde gaver/legetøj/tøj mm til børnene, være med til, at give dem gode vilkår, vi skal også arbejde sammen med sygeplejersken og tilse børn omkring i landsbyen, uddele gaver der bliver sponsoreret fra Danmark. Og selvfølgelig se hvordan Child Care hjælper adskillige familier. 

Vi håber rigtig meget, at I vil læse med. Vores motto er "give a hand" - vi har brug for, at I hjælper os med at kunne hjælpe Child Care. Vi vil rigtig gerne have så mange parter med som muligt, så flest mulige bliver bevidste om, at der er stærkt brug for hjælp i den tredje verden og det er jo for dyrt, hvis folk skal have penge for det. Vi håber at kunne inspirere en masse. Eller faktisk bare én. Bare der er nogen der bliver inspireret. 

Give a hand, amen.